Hvad Er Et Normalt Forbrug Af Vand?
Den ultimativt vigtigste ressource på jorden er uden tvivl vand. Uden vand kan vi intet, og kan ikke leve. Derfor bør man også gøre sit bedste for ikke at bruge mere vand end højst nødvendigt. Hvor meget vand man bruger, varierer meget fra person til person. Vaner, livsstil og andet har ofte en stor indflydelse på, hvor meget vand man bruger.
I denne artikel kan du få et overblik over, hvad danskerne gennemsnitligt bruger af vand, i forskellige familiekonstellationer.
Så meget bruger danskerne gennemsnitligt af vand om året:
- En familie på 2 voksne og 2 små børn bruger gennemsnitligt 110 - 140 m3 om året.
- En familie på 2 voksne og 2 børn i skolealderen bruger gennemsnitligt 140 - 160 m3 om året.
- Voksne par uden børn eller hjemmeboende børn vil gennemsnitligt bruge mellem 50 - 100 m3.
- En enlig vil gennemsnitligt bruge mellem 30 - 50 m3.
Der er som sagt mange ting, der kan påvirke ens vandforbrug. Eksempelvis vil en elitesportsudøver ofte bruge langt mere vand på at bade, end andre ville.
Hvis du gerne vil spare på vandregningen, så kan du med fordel prøve at holde dig til korte bade, slukke for vandet, når du sæber dig ind, samt slukke for vandet, når du børster tænder. Undgå at bruge vaskemaskinen og opvaskemaskinen, medmindre den er helt fuld.