Hvad Er Faste Udgifter?
Der findes flere former for udgifter. En af dem du først støder på, er de faste udgifter. Faste udgifter er de udgifter, som du kontinuerligt har. Dine faste udgifter er enten månedsvis, kvartalvis, halvårligt eller årligt. Fælles for dem er, at de vedbliver med at være der og kommer igen.
Faste udgifter dækker over ting som husleje, udgifter til vand, varme og el, samt de øvrige udgifter, som du har fast. Du kan her se en liste over de mange former for faste udgifter, som de fleste mennesker støder på igennem tilværelsen.
Eksempler på faste udgifter
- Husleje
- Realkreditlån
- Lån (boliglån, forbrugslån, billån)
- Vand
- Varme
- El
- Streamingtjenester
- Internet
- Telefonabonnement
- Billån
- Forsikringer (rejseforsikring, indbo, bilforsikring, ulykkesforsikring, livsforsikring)
- Vægtafgift
- Licens
- Abonnementer
- Børnepasning (dagpleje, børnehave)
- Sygesikring
- Medicin ved kronisk sygdom
- Transportudgifter (brændstof, periodekort o.l.)
- A-kasse
- Fagforening
- Pensionsopsparing
- Opsparing
- Fritidsaktiviteter (kontingent m.m.)
De fleste betaler deres faste udgifter via en budgetkonto, hvor man deler betalingerne ud over hele året fremfor at betaler dem fra måned til måned. Det gør, at belastningen på økonomien deles ud over 12 måneder fremfor at det tages måned for måned, hvorved du vil være hårdere ramt enkelte måneder.
Når de faste udgifter er dækket, så er det beløb, som du har tilbage dit rådighedsbeløb. Det skal bruges til alt fra mad til tøj, gaver og andre variable udgifter - herunder også fornøjelser.
For at få flere penge til sit rådighedsbeløb er det en god ide at reducere sine faste udgifter så meget som muligt, da det dermed giver en flere penge at disponere over til andre ting.
De fleste familier kan nemt skaffe besparelser på flere tusinde kroner om måneden, hvis man reducerer sine faste omkostninger.